Private selskaber

En varm og smagfuld atmosfære

Uanset om du skal invitere til bryllup, barnedåb eller fødselsdag, kan du skabe en helt særlig atmosfære ved at lade Hack Kampmanns smukke teaterbygning danne rammerne for dagen.

Herunder præsenterer vi tips og inspiration til tre klassiske arrangementstyper: Bryllup, Barnedåb og Konfirmation. Men kig forbi – så hjælper vi også med tips og ideer til lige netop dit specielle arrangement.

 

Bryllup
Forestil dig at invitere dine gæster ad den røde løber til hovedindgangen på Aarhus Teater, at få middagen serveret i unikke omgivelser og efterfølgende feste hele natten – med højt til loftet på alle måder.

Vi har flere lokaler at vælge imellem afhængig af stil og økonomi. Teaterbygningen giver desuden mulighed for elegante sceneskift under det enkelte arrangement. Forløber festen eksempelvis med reception, middag og derpå bar og dans med band/DJ, kan du vælge at benytte tre forskellige lokaler arrangementet igennem. Det er med til at give en på samme tid uformel og unik stemning lige fra ankomsten.
I sammensætter selv menuen til brylluppet. Vi har mange forslag til retter – også mange flere end I finder i a la carte menuen på denne hjemmeside – som I selv kan kombinere og sammensætte til en personlig bryllupsmenu. Desuden hjælper vi gerne med bestilling af bryllupskage, band, pianist, blomsterpynt med videre. Har I allerede idéer/leverandører til disse opgaver, er I naturligvis velkomne til selv at stå for det. Men vi tager også gerne ansvaret på os og klarer alle praktiske opgaver.

Alt i alt tilbyder vi et planlægningsforløb, hvor i både vil blive vejledt og hørt. Vi udarbejder en afviklingsplan for festen, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Brudepar - ringe

Endelig kan vi gennem vores samarbejdspartnere tilbyde en række fordelagtige overnatningsmuligheder for jer og jeres gæster.

Se 2 eksempler på serveringen: Bryllupsfester på Cafe Hack

Se billeder af vores lokaler: Bryllupsfest på Aarhus Teater og Cafe Hack

Kontakt Cafe Hack på info@cafehack.dk for yderligere information – og kom forbi til et uforpligtende kig på de smukke omgivelser.

 

Barnedåb

På søn- og helligdage, hvor Aarhus Teater og Cafe Hack holder lukket, åbner vi for barnedåbsarrangementer omkring frokosttid. Vi kan tilbyde forskellige lokaler, som varierer i stil og størrelse.

Måske vælger I en uformel brunchbuffet uden bordplan og med en kombination af stå- og sidde-borde – eller måske foretrækker I en flot opdækning med bordplan og frokosten serveret anrettet på tallerken? Uanset hvad, så er alle muligheder åbne på Cafe Hack og Aarhus Teater.

Afhængig af lokalevalg og antal gæster pålægges arrangementet en lokaleleje. Kontakt os for at få en pris på netop jeres barnedåb på info@cafehack.dk

Se eksempler på serveringen inkl. økonomi på dette link

 

Konfirmation

Med foråret kommer også konfirmationerne, der typisk ligger på søn- og helligdage. Her holder Cafe Hack og Aarhus Teater lukket, og det giver mange muligheder for at finde ledige lokaler til lukkede arrangementer.

Som konfirmand er du selvfølgelig selv med til at bestemme dagens menu og program – og om hele selskabet skal sidde omkring ét stort bord, eller vi skal dække op med runde, aflange eller firkantede borde.

Vores konfirmations-arrangementer koster typisk kr. 650,- – 750,- pr. gæst, og er bestående af:

Prisen er gældende for et 6 timers arrangement og er ekskl. lokaleleje (Lokaleleje bestemmes ud fra lokalevalg)

Kom ind og se, hvor vi holder til – og tag gerne dine forældre med.